torsdag den 30. juni 2011

Gode Takter

I morgen fredag drager jeg mod Düsseldorf, hvor jeg sammen med resten af Udviklingsteamet skal køre stævne på søndag.
i hele weekenden er der triathlon festival i byen, og en den forbindelse er der junior Europa cup, og et elite felt, hvilket jeg stiller op i. distancen er sprint (750m svøm - 20km cykling - 5km løb) med draft.

Siden DM kort har jeg vist gode takter i træningen, jeg cykler hurtigere end jeg har gjort hele året, og med løbe tider solidt under 3:20 min/km er jeg også bedre løbende end jeg nogensinde har været.

Løbeformen har også resulteret i en "uofficiel" personlig rekord og 5000m på 16:08, til trods for at jeg løb for langt, på grund af dårlig vejvisning. Det viste sig dog også at ruten var lidt for kort. Jeg tror selv at tiden er meget reel, men den må forblive uofficiel.

Svømningen er desværre lidt en anden sag, jeg har ikke helt kunne finde rytmen. Tiderne i træning er dog nogenlunde hvad de plejer at være, men det føles ikke helt rigtigt desværre.

Så er der vidst bare tilbage at fortælle at jeg glæder mig til at køre race på søndag, og der selvfølgelig kommer en opdatering på resultatet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar