optakt
Søndag d. 3/7 var jeg med Udviklingsteamet i Düsseldorf for at køre race på Sprint distancen. Hele dagen blev der kørt tri, startende med bundesliga om morgenen, efterfulgt af Junior Europacup, hvor vi havde 4 drenge og en pige med, Thomas Strange, Mikkel Jensen, Casper Stenderup Korch, Anders Lund og Ditte Elchsner. Drengene kørte et blandet race, en rigtig god svømning, blandet på cyklen, hvor Thomas smadrede sit hjul i et hul og derefeter punkterede, men de fik lidt oprejsning med et ok løb. Ditte kørte et rigtigt godt løb, hvor hun desværre mistede første gruppe ud af T1, men hun arbejdede godt på cyklen, og løb godt.
Herefter var det elite herrernes tur, hvor Andreas Helbo Bech og jeg kørte, i det race stillede den regerende olympiske mester Jan Frodeno også stillede op, alt i alt et meget stærkt fælt. Alle elite racene startede fra pontoon, altså med startspring. Desværre var det tyske forbunds regler anderledes en ETU’s så selvom junior racene havde været med våddragt var vores race uden, ikke ligefrem til min fordel.
Nede ved svømmestarten begyndte det at gå op for mig hvor stort at race jeg egentlig skulle til at stille op i, hele vejen rundt om havnen var der pakket med mennesker, ifølge løbshjemmesiden 35.000 tilskuere, de kan sgu det der med at lave stævner de tyskere!
Svømning
ON YOU’RE MARKS! GO! Og så hovedet først i det brune vand i Düsseldorf havn, og allerede her startede slåskampen! Jeg kunne med det samme mærke at nu var jeg i kamp med de store drenge over det hele, det var en voldsom kamp hænder fødder og ansigter ramlede sammen.
Jeg havde desværre ikke den bedste svømning, men helt generelt har jeg ikke været godt svømmende i det seneste stykke tid, og det kunne jeg godt mærke. Jeg lå et par meter Efter gruppen, og kunne ikke lukke hullet, heldigvis var der et forholdsvis langt løb op til skiftezonen, hvor jeg hentede mange.
Cykling
Jeg kom alene ud på cyklen, men jeg kunne se om til en gruppe et stykke fremme, så jeg arbejdede for fuld hammer for at komme op, i starten hentede jeg også lidt, men det holdt ikke ret længe, og jeg valgte at vente på den gruppe der lå bag mig. Det viste sig at være en dårlig beslutning da vi kun var 3 mand der kunne arbejde.
Cykel ruten var helt fantastisk, man startede med at køre under motorvejen for at kunne komme op ad rampen til denne, hefter var det via motorvejen over Rhinen, kun for at køre et kort fladt stykke på den anden side af floden inden det var tilbage over den. Når man kom tilbage over floden skulle vi igennem et af de fedeste sving jeg har kørt nogensinde, det blev ved med at dreje til højre, og man kunne tage det i høj fart, derefter skulle man rundt i et 180 graders sving, inden vi skulle ind på det første af 2 brostensstykker. Her fik jeg og de to andre der arbejdede i gruppen rigtigt udbytte af styrken på cyklen, og vi fik åbnet nogle gode huller på alle 3 runder. Brostensstykkerne var afbrudt af et godt stykke på havne promenaden, hvor der var afspærret en 2 meter bred vej, det var som at skærer sig igennem de tætpakkede tilskuere med 40 km/t. Jeg kunne ikke lade være med at tænke en sammenligning med det store bjerg etaper o Les Tour Des France. Jeg kom rigtigt godt ind i T2 med et hul på ca. 20 meter til resten af gruppen, så jeg havde fri plads og god ro til at lave et hurtigt skift, og komme først ud på løbet.
Løb
Jeg løb med det samme fra resten af min cykel gruppe, og kom til at løbe lidt alene, men jeg holdt skruen stram og begyndte stille og roligt at hente folk fra grupperne foran. Det var ”desværre” så nemt at hente dem at jeg ikke rigtigt behøvede at presse fuldt ud for at kunne hente dem. Mit bud er at jeg hentede 5 eller 6 måske 7 folk på løbet, hvis jeg havde været lidt mere presset kunne jeg nok have løbet en anelse hurtigere, men jeg løb godt og sparede mig ikke, så jeg skal ikke beklage mig, min eget ur siger at jeg løb 15:23 afsluttende, men ruten var også kun 4,5km omregnet er det ca. 17:05
Alt i alt det fedeste race jeg har været med i nogensinde 35.000 tilskuere på smalle veje var alt for fedt at køre i. Jeg har ikke kunnet finde nogen resultat liste endnu, men jeg tror at jeg er endt med at blive et stede mellem 12 og 16.
Tyskerne er bare gode til løbsafvikling, jeg ser frem til, at jeg skal til triatlon i Tyskand.
SvarSletBrosten på cykelturen er dog noget gris, dét burde de fjerne. Send stenene til Flanderen og Liège–Bastogne.
Tillykke med stævnet!