Søndag d 1/8

Nu er der gået et par dage siden jeg sidst har skrevet her, men det har været et par gode dage.

I fredags kom det længe ventede brev fra Syddansk Universitet, med svar på om jeg er blevet optaget på medicin studiet, og detvar det helt rigtige svar, jeg er blevet optaget selvom snittet var meget højt i år (10,0 i Odense), og jeg skal derfor starte 1. februar 2011.

Når jeg nu først skal starte til februar har jeg jo noget tid jeg gerne skal bruge på noget fornuftigt, så udover træningen vil jeg gerne have skaffet mig et job, åbenbart er det ikke sådan lige til i disse tider. Derfor har jeg søgt lidt forskelligt, først og fremmest har jeg søgt som spinningsinstruktør, fordi det vil passe godt med træningen, og mens jeg læser. I fredags var jeg så til en form for læretime, hvor jeg kørte og lærte af to andre instruktører, alt i alt gik det godt, det eneste jeg lige umildbart mangler er at kunne ramme takten helt præcis, men så er der noget at arbejde med. Nu glæder jeg mig bare til at komme igang med det.

Derudover er jeg blevet opfordret til at søge job i Ikea fordi de skulle være meget fleksible så jeg derfor nemt kan til rette ligge det med min træning. Derfor var jeg i onsdags til samtale til et job på 20 timer om ugen. Jeg håber utrolig meget på at jeg kan få jobbet fordi det lige præcis er 20 timer om ugen så jeg derfor har masser af tid til at træne ved siden af samtidig med at jeg kan få sparet nogle penge op.

Midt i alt dette job race har jeg også haft tid til trænigen. Jeg cykler bedre end nogensinde, hvilket jeg fik testet idag på en langt og hurtig søndags cykeltur i godt selskab (3 timer med 40-45 km/t på flad vej), jeg havde ikke problemer med at side med selvom jeg til sidst måtte slippe da jeg ventede på de andre for at få alle med, hvor der ikke blev ventet. Det viste sig at der var en punktering, og i mit desperate forsøg på at komme op til gruppen igen for at få dem til at vente måtte jeg virkelig grave dybt, så efter 5-6km med 50-55 km/t endte jeg kort inden jeg havde hentet gruppe med kramper og måtte opgive. Det siger sig selv at såddanne oplevelser, hvor der ikke bliver ventet er irriterende, men det er mindst lige så irriterende at folk ikke kan indse at de ikke kan side med og så danne en langsommere gruppe.

Jeg skal dog ikke klage jeg havde gode ben, og fik kørt et rigtigt godt pas, som blev rundet af med en kort jogge tur på 5km.