Når det nu var en del af træningen måtte jeg også cykle til stævnet, jeg fik derfor mine forældre til at tage mine ting med, for så selv at cykle de 17 km til søen.
Racet i sig selv var en fremragende oplevelse jeg kørt godt og kontrolleret, og kom igennem med en god oplevelse bag mig.
Svømning:
Som altid var svømmestarten noget kaotisk der blev ikke rigtigt trukket en linje for starten, så vi startede lidt rodet, jeg kom desværre til at ligge lidt langt fra dem jeg gerne ville svømme med. Det viste sig måske som en god ting for efter ca. 50m lå jeg helt frit og kunne komme frem uden at skulle ligge og slås med alt og alle, jeg lå vel 5 eller 10 meter ved siden af mine udpegede konkurenter.
rundt om første bøje lå jeg ca. 10 meter bag en gruppe bestående af Esben Hovgård, Jacop Pallesen og Lars Olesen, forrest lå Emil med Mikkel Jensen på mellemhånd. Jeg prøvede flere gange at komme op til 3 mands gruppen, men uanset hvor meget jeg forsøgte kunne jeg bare ikke, og på anden omgang tog jeg mig til takke med placeringen. og jeg hentede da også to af dem skiftet, Esben var dog kørt.
Cykling:
Det tog mig lige et stykke tid at komme igang, men jeg kørte rigtigt godt. Resultatet af min gode cykling var at jeg på de to første omgange holdt afstanden til Esben, og jeg hentede Mikkel Jensen efter en omgang. På den sidste omgang mistede jeg Esben af syne, og måske derfor kørte jeg lidt langsommere, i hvert fald kørte jeg 4. hurtigste tid 55 sekunder langsommere end Esben Hovgård, og 1 min og 30 sekunder langsommere end Emil Dalgård. Alt i alt var det en fremragende cykling jeg havde.
Løb:
Efter jeg i sidste uge havde haft lidt problemer med foden var planen at ligge meget konservativt ud, og så finde ud af hvordan jeg lå. På trods af at jeg flere gange spurgte efter min eksakte placering (man kan jo have overset en) fik jeg ikke noget svar. Efter de først to omgang, hvor jeg nok har løbet mellem 3:40 og 3:50 på kilometeren kom Mikkel Jensen næsten op til mig, da jeg ikke havde haft problemer med foden satte jeg derfor også tempoet op, han holdt i på 3. omgang, men på 4. og sidste omgang hvor jeg yderligere pressede tempoet kunne han ikke løbe med. Jeg kom derfor i mål med en sikker 3. plads og en god oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar