Hård træning efter At have set Challenge Copenhagen

Først og fremmest vil jeg gerne give et kæmpe tillykke til alle de flotte Ironman atleter der søndag morgen gik i gang i amager strandpark. I gjorde det godt og det gav mig stor motivation at se jer præsterer så flot. endnu en gang var det fantastisk at være noget sted med OTK, man kan virkelig mærke det sammenhold der er, både når man hepper og bliver heppet på det er storslået.

Mandag efter Challenge gik jeg så for alvor igang med de sidste forberedelser op mod Silkeborg kvart Ironman. Det er naturligvis ikke optimalt kun at have 2½ uges forberedelse til et stævne, men det er blot 1½ uge siden jeg kørte NM. Men nu er det blikket frem mod Silkeborg, den her uge står den på meget træning, inden jeg midt i næste uge trapper ned for at kunne være helt på toppen til søndagens race.

Ugen har stået på meget træning, mandag stod det på styrke/core stability samt et hårdt aftens svømmepas. Tirsdag var noget hårdere, her stod den på 2½ times hård cykling om formiddagen samt hårdt interval løb med klubben om aftenen. Jeg nåede ud og cykle inden det for alvor blev regnvejr, lidt vand fik jeg dog, så jeg slap ikke for cykel vasken der jeg kom hjem. Løbet derimod var i regnen fra start til slut, vi var ikke ret mange, men Klaus Rantzau og jeg fik løbet de 5X2km der var på programmet, planen var at løbe ca. 3:50 (10 sek under 10km fart), men af en eller anden grund lå vi konstant på 3:40, vi blev enige om at det nok var medvind, så vi ville holde samme intensitet indad. Det endte med at vi holdt farten hele vejen uden problemer.

I går onsdag var der så let morgen svømning og styrke på programmet inden aftenens obligatoriske onsdags cykling. Jeg måtte desværre erkende at benene ikke var til meget, så i stedet for at presse ud i noget der kunne ende i en skade trillede jeg tidligt hjem, det blev alligevel til 2½ time i alt med 45min hårdt.

Selvom jeg fik en solid nats søvn var jeg alligevel fuldstændigt bombet da jeg stod op i morges. alligevel måtte jeg jo ud til træningen alligevel, jeg valgte at svømme alene for kunne løbe efter svømningen. Jeg svømmede derfor i et menneske tomt friluftsbad, jeg kunne slet ikke få kroppen presset igen, men på ren vilje fik at svømmet 4600m. Hjemme igen kunne jeg godt mærke at det måske ikke var kroppen der manglede energi men hovedet, så jeg spiste noget frokost, og tog så ud på løbe turen, der gik dog ikke længe før jeg måtte stoppe. En umiskendelig følelse var tilbage fodskadet? nej vent det var den anden fod. Nå ikke nogle chancer så jeg gik hjem efter bare 10 minutters løb. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke mærke noget til den, men jeg har alligevel valgt at smide is på for ikke at tage nogle chancer. i morgen tager jeg så en lille løbetur for at mærke om det bare var i momentet eller om jeg måske er ramt af skade igen.