For mig har vinter sæsonen ikke været en dans på roser, tværtimod. Den del af sæsonen der skulle bruges til at samle energi og få en masse kontinuerlig træning ind har for mig mere været præget af udbrændthed og dårlig disciplin.
Det har ikke være på grund af skader, grunden er egentlig helt enkel, hovedet har ikke været der.
En del af forklaringen tror jeg ligger i at jeg siden juni sidste år har været uden træner. Planen den gang var køre sæsonen færdig uden træner og så finde en ny træner i efteråret, men da sidste halvdel af sidste sæson gik rigtigt godt troede jeg at jeg selv styrede det meget godt. Det gjorde jeg måske også, men en ting er at styre det når det går godt, noget andet er når det er hårdt. Henover efteråret gik det egentlig også ret godt, skolen var hård og kombineret med træning var der ikke ret meget tid tilovers. Som vinteren skred frem forsvandt min disciplin med træningen, jeg kom egentlig ret godt afsted til mine pas, men jeg leverede ikke til træningen, og det var alt for ofte at jeg ikke pressede så hårdt som jeg skulle.
Resultatet er at jeg her kort inden sæsonen ikke føler mig bedre stillet end jeg var sidste år på samme tid, tværtimod. For at se det positive i det hele har jeg ikke været væk fra træningen, og jeg har derfor fået endnu flere træningstimer i banken, dog uden at de har givet noget umildbart resultat.
MEN der er lys forude, jeg har lavet en aftale med Jens Petersen-Bach der fremover vil stå for min træning. Forhåbentlig vil det hjælpe at jeg har en at have ansvar overfor når jeg skal ud og leverer i alle mine træningspas.
Det var alt for nu, Agger
Ingen kommentarer:
Send en kommentar