tirsdag den 9. august 2011

Opdatering og planner

Tid til en lille status på formen og planerne for resten af sæsonen.

På grund af nogle dumme arbejdstider har jeg haft svært ved at kunne træne optimalt, det har i realiteten betydet at jeg har været nødt til at træne meget alene, og det er bare ikke det samme som når der er nogle til at presse en.

Især svømningen har været hårdt ramt da jeg har været nød til at træne i offentlig åbningstid, hvor der har været megen zig zag mellem motionister. Alligevel er min form ikke helt hen i vejret, i fredags havde jeg et 5600m pas, hvor jeg lå og svømmede nogenlunde de samme tider på langbane som jeg gjorde i foråret, hvor træningen var helt optimal. Åbenbart har jeg altså kunne holde min form og teknik vedlige på trods af de mindre optimale forhold.

cyklingen er gået meget fremad, mine arbejdstider, hvor dumme de ellers har været, har givet mig masser af tid til at cykle, jeg har således haft et par uger med over 350km på cyklen, og det har givet pote. Får første gang i år har jeg haft en følelse af at mit cykel niveau er ved at være, hvor det var sidste år, så det er lækkert.

På løbet har jeg haft problemer med en muskulær skade i læggen, og noget skindebensbetændelse som naturligvis har sat mig lige tilbage med nogle uger, hvor der har været skruet lidt ned for mængden og intensiteten. Heldigvis er jeg skaderne kvit, og jeg er næsten på normal træning igen, og jeg kan med stor glæde sige at jeg ikke har mistet meget, hvis overhovedet noget. Jeg løber de samme tider som jeg gjorde inden problemerne, så heller ikke her kan jeg klage.

Fremadrettet. går jeg en tid i møde med nogle stævner og det kan kun blive godt at komme i konkurrence igen. på lørdag d. 13/8 kører jeg Nyborg minitri, og to uger senere kører jeg silkeborg kvart ironman (950m - 45km - 10,5km), og ugen efter igen er der DM holdsprint og ringe tri som jeg også kører.

Jeg skal "desværre" på et kursus der giver mig mulighed for at få noget studie relevant arbejde, det gør at jeg misser Odense Eventyr tri, jeg arbejder dog på at tage disse timer på et andet tidspunkt så jeg alligevel kan kører.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar