En hård tid

Nu er efterårs og vintertræningen efterhånden godt i gang, og jeg vil lige dele nogle af de tanker jeg har haft igennem den seneste tid med jer.

Det har været i hård tid. Jeg indså at jeg gennem det meste af sæsonen havde glemt at holde kontakt med flere af mine venner udenfor sporten. Derfor Besluttede jeg at gøre noget ved det og prioritere vennerne højere især her i efteråret og vinteren. Jeg har derfor tager flere by ture med vennerne og brugt flere aftener på at se film eller lignende med vennerne. Det har desværre betydet at til tider har fået lidt for lidt søvn nogle dage. Med andre ord, jeg har måske brændt mit lys i begge ender.
Det  har formegentlig desværre resulteret i lidt for mange sygdoms perioder. Det er bare svært når man gerne vil brugen tiden med vennerne, men man samtidig gerne vil holde fast i træningen.

For mig som atlet kan jeg fortælle jeg faktisk synes at det er hårdere at skære ned i træningen end det er at øge trænings mængden, i hvert fald mentalt. Derfor har jeg ikke været fornuftig nok til at springe en træning over, når jeg har været længe ude aftenen før. På den måde har jeg presset kroppen lidt mere end jeg burde.

Der skal alligevel lyde en kæmpe tak til mine venner der har været yderst forstående overfor gennem hele sæsonen hvor jeg ikke har givet jer nok opmærksomhed, at i alligevel tager jer god tid til mig når jeg endelig tager mig tid. Jeg satser på at være bedre til at balancere tid til folk udenfor sporten også gennem næste sæson. Forhåbentlig kan jeg også undgå at det går ud over træningen, især fordi det giver ekstra energi til træningen at man også har et liv der ikke kun er træning.

Det var alt for nu
Agger