I søndags var tiden kommet til DM i duathlon, og samtidig min debut som senior.
Optakt
En uge inden racet havde vi i kraftcenteret Odense kørt for træning til stævnet. Her blev jeg totalt sat af de hurtige drenge fra klubben på cyklen, jeg var derfor selv sagt meget nervøs for om jeg nu ville blive sat på cyklen.
Samtidigt var stævnet ikke en af mine hovedmål i år, så jeg havde fået besked på at droppe ud af racet, hvis jeg belv smidt på cyklen.
OTK og kraftcenteret havde sat et mål om at vi skulle få 1 individuel medalje, og hold guld. I ugen op til viste Jens Kofoed dog dårlige takter, så der kom en anelse mere pres på mig for at gennemføre, selvom resten af holdet stadig var stærkt.
Race
distancen 10(måske 11) løb - 44 cykling - 5 løb
Planen var at ligge mig i 2. gruppe sammen med Jens Kofoed og Emil Dalgård, så vi kunne arbejde sammen på cyklen, desværre faldt Emil ret tidligt fra, næsten samtidig med at 2. gruppe blev splittet helt, med mig selv i front. Det passede mig fint da jeg havde Jens lige efter mig. Så kunne jeg vente på ham ud på cyklen, hvor vi også fik selskab af Andreas Petz, vi kørte lidt rulleskift til vi fik dannet en gruppe på 5 mand.
I 5 mands gruppen kunne Jens og jeg sidde fint over alle føringerne, vi havde holdkammeraterne Esben og Finn Kaczmerek i front gruppen.
Efter noget tid hentede vi front gruppen hvor Esben var stukket fra, så vi kunne stadig sidder over. indtil vi desværre hentede Esben med 1½ omgang igen efter at han var styrtet, jeg havde siden starten af 2. (af 4) omgange haft problemer med kramper i legen, så jeg kunne ikke rigtigt forsøge noget på cyklen, og alle der prøvede blev hentet med det samme, så vi kom 9 mand samlet ind i T2
Efter en lang konkurrence på over 1½ time var jeg naturligvis træt, men jeg måtte bide tænderne sammen, Jens Kofoed havde nemlig meldt at han ikke var klar til løbet, så nu var det op til mig at løbe efter hold guldet (de 3 bedste tider for hver klub lagt sammen). Alle de sidste 5 km gjorde ondt, men jeg fik kæmpet som jeg aldrig har gjort før, og jeg fik også mit livs race.
Ikke nok med at det var min bedste præstation nogensinde, jeg blev også dansk mester for hold!!
Epilog
Dagene efter racet har været præget af ømme ben, og så er det altså ikke sjovt at bo på 2. sal når man ikke kan gå ned af trapper.
jeg begynder at få lidt normale ben igen, hvilket er vigtigt da jeg gerne snart skal tilbage til træningen inden Nordiske Mesterskaber i Hallsathammar d 28/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar